Kære alle nuværende og kommende elever samt andre interesserede

Jeg hedder Julie og er indehaver af Dansefeber. Jeg har, lige siden jeg kunne gå, elsket at danse. Jeg startede til HipHop som 6 årig og begyndte at undervise i dans som 13 årig, hvilket vil sige at jeg har mere end 20 års erfaring som danselærer. Jeg har arbejdet som danselærer på flere danseskoler i Aarhus og har ydermere ejet danseskolen “Dance World” fra 2007 til 2010, hvilket betyder at jeg på daværende tidspunkt med mine blot 21 år, var Danmarks yngste indehaver af danseskole.

Jeg har arbejdet med alt fra begyndere til elite dansere i alderen fra 3-70 år. Jeg elsker dans, træning og bare bevægelse i det hele taget. Jeg har derfor valgt at stifte "Dansefeber" i 2022 med håb om at gøre dans, undervisning og træning til min levevej.

Jeg brænder for at arbejde med mennesker, i mine øjne findes der ikke noget bedre end at komme hjem fra arbejde og føle, at man har gjort en forskel for den enkelte. Jeg har arbejdet med børn det meste af mit liv både som pædagogmedhjælper, lærervikar og danselærer. Jeg elsker den glæde og umiddelbarhed som børn besidder. Arbejdet med børn og mennesker i det hele taget finder jeg enormt livsbekræftende, og det er her, jeg føler mig aller mest hjemme.

Jeg bestræber mig på altid at levere en høj service, og du vil derfor være vidne til at kvaliteten af min undervisning er i top. Du vil altid opleve, at jeg møder dig i øjenhøjde med et smil på læben.

Jeg håber at se dig på danseskolen

Danseglade hilsner

Julie

 
Danse Feber, Julie Klara Mortensen

Julie Klara Mortensen

Indehaver, danselærer og fysioterapeut

 

 

Hjælpeinstruktører

 

Jeg hedder Iben, jeg er 12 år og har danset hos Dansefeber siden Julie startede danseskolen i januar 2023. Jeg har siden, jeg var helt lille været glad for at danse, og startede på min første danseskole, da jeg var 4 år.

Jeg danser både disco, hiphop og showdance hos Dansefeber. Jeg går også til konkurrencer, hvor jeg bl.a. har været til Jyske Mesterskaber og Danmarksmesterskaberne i disco og hiphop. Her har jeg bl.a. opnået en 3. plads samt to 5. pladser i de fire kategorier jeg stillede op i til JM samt placeret mig i den bedste række i duo i både HipHop og Disco til DM, men mest af alt havde jeg nogle rigtig sjove dage sammen med alle de andre dansere fra Dansefeber.

At danse gør mig rigtig glad, og som elev og en del af Dansefeber-familien udvikler jeg mig rigtig meget og bliver bedre og bedre. Min danseglæde vokser, og som hjælpeinstruktør er jeg med til at dele min begejstring med de andre, som er mindre end mig selv, og det er en stor fornøjelse. Vi støtter hinanden, og det giver tryghed, når vi skal give den gas til konkurrencer, og når vi optræder for andre. Jeg er en del af et fællesskab, som betyder meget for mig.

Du møder mig på disse hold hos Dansefeber:

Danseprinsesser & Sørøvere, tirsdage kl. 16.30-17.00

Danseprinsesser og Sørøvere, torsdage kl. 16.30-17.00

Iben Aude Graversen

Hjælpeinstruktør

 

 
 

Jeg hedder Karla, jeg er 11 år gammel og har danset hos Dansefeber siden Julie startede danseskolen i januar 2023. Jeg har inden, jeg begyndte til dans hos Dansefeber, gået til gymnastik i 2 år samt danset på en anden danseskole i 2 år.

Jeg danser både disco, hiphop og showdance hos Dansefeber. Jeg går også til konkurrencer, hvor jeg bl.a. har været til Jyske Mesterskaber samt Danmarksmesterskaberne i disco og hiphop. Her har jeg bl.a. danset mig i den bedste række i 3 ud af 4 kategorier både til JM og DM. Jeg fik en 3. plads samt to 5. pladser til JM samt en sølvmedalje til DM i Disco, men det fedeste var helt sikkert at være sammen med alle mine dansevenner.

Jeg elsker at danse sammen med alle de søde børn, der er hos Dansefeber. Jeg synes, at det er fedt med deres gode energi, og jeg går altid glad hjem bagefter.

Du møder mig på disse hold hos Dansefeber:

Danseprinsesser & Sørøvere, tirsdage kl. 16.30-17.00

Danseprinsesser og Sørøvere, torsdage kl. 16.30-17.00

Karla Sofia Mortensen

Hjælpeinstruktør

 

 
 

Jeg hedder Sofia, jeg er 11 år og har danset hos Dansefeber siden Julie startede danseskolen i januar 2023. Ud over dans går jeg til springgymnastik, som jeg har gået til, siden jeg var helt lille. Jeg har desuden tidligere danset hiphop på en anden danseskole i 1 år.

Jeg danser disco og showdance hos Dansefeber. Jeg går også til konkurrencer, hvor jeg bl.a. har været til Jyske Mesterskaber i disco. Her dansede jeg mig til en 1. plads i min række i solo. Jeg stillede også op i duo sammen med min duopartner. Det var en rigtig sjov dag og en fantastisk oplevelse.

Jeg er helt vild med at danse, og jeg er også storesøster til to, som også elsker at danse. Musikken og stemningen er altid god hos Dansefeber, og jeg hygger mig rigtig meget med at dele min glæde ved dans med de mindre børn. Jeg går altid hjem fra dans med et godt minde, en god tanke og godt humør.

Jeg er afløser på Julies børnehold. Det betyder, at du møder mig på holdene for 3-5 årige, hvis én af de andre hjælpeinstruktører er forhindret i at komme.

Sofia Bergstedt

Hjælpeinstruktør - afløser